Kakaoroulade med banan og flødeskum – eller Genial kage

“Den kage er GENIAL!”, udbrød min store søn, da han var lille: Der var alt det, han kunne lide: Banan, flødeskum og chokoladesmag. Siden har den ikke heddet andet i vores familie.

Den er meget hurtig at bage, den skal dog trække en times tid efter bagning, inden du fylder og ruller den, men arbejdsgangen er kort.
Den smager virkelig godt. Jeg har i disse sukkerforskrækkede tider sukkerreduceret den lidt, men til gengæld tilsatte jeg flødeskummet lidt flødechokoladeknapper – så går det måske lige op … Læs mere Kakaoroulade med banan og flødeskum – eller Genial kage

Lakridsmandler

Disse saltede lakridsmandler er ganske uimodståelige og passer  perfekt til et glas godt rødvin fredag aften – og til bare at gå at spise af. De er også gode i sommerens salater. Og så er de nemme at lave.

Ingredienser
3 dl mandler
1 spsk rålakridspulver, fx Johan Bülows
2 spsk salt
2 dl kogende vand
til drys:  1/2 tsk lakridsrodspulver + 1/2 tsk flagesalt

Skyl mandlerne grundigt under rindende vand. Kom dem i et glas med kogende vand, salt og lakridspulver. Lad det stå i en halv times tid og sigt derefter vandet fra. Kom mandlerne på en bageplade med bagepapir, drys med salt og lakridsrodspulver, og rist dem i ovnen ved 175 grader i 20 – 30 minutter.lakridsmandler1

Chokoladekage med dadel , banan og kokos

Denne chokoladekage med dadel, banan og kokos som er lavet med mandelmel er rigtig lækker. Smid alle ingredienserne i en blender og bag kagen i ovnen i små 45 minutter og wupti så er der sund hjemmebagt kage til eftermiddagskaffen. Chokoladekagen har en flot brun farve med en skøn sødme fra dadlerne og bananerne. Kagen er helt uden tilsat sukker og endda også glutenfri, da der ikke er brugt mel i kagen men i stedet tilberedt med mandler og kokosmel. Kagen har en snert af kanel og en mild smag af vanilje der klæder kagen rigtigt godt. Chokoladekagen er især rig på umættet fedt, protein, E-vitamin og D-vitamin. Spis evt. kagen som en sund dessert og server den med lidt fedtfattig vaniljeis eller skyr som er rørt op med appelsinsaft og vanilje.chokoladekage-kokos-banan Læs mere Chokoladekage med dadel , banan og kokos